LBK 995/2009 · Bekendtgørelse af færdselslov for Grønland
LBK 995/2009 Art. 38
Bestemmelser for kørende
Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i § 35, stk. 2 og stk. 3, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke skjules.
Stk. 2. Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre.
Stk. 3. Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det skal være anbragt således, at det ikke forskyder sig, falder af eller volder unødig støj.
Stk. 4. Under kørsel med gods, som rager ud over køretøjet, skal der udvises særlig forsigtighed. Nærmere regler om kørsel med sådant gods og dets afmærkning kan fastsættes af transportministeren.