Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 620/2026 · Bekendtgørelse om opgørelse af den kommunale budgetgaranti

BEK 620/2026 Art. 5

Områder der indgår i beregningen af den kommunale budgetgaranti

In KraftAmtlicher Text

Udgifterne til kontanthjælp og uddannelseshjælp inkl. aktivitetstillæg og barselstillæg, revalidering samt ressourceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og revalideringsydelse omfatter kommunernes udgifter til hjælp efter §§ 23-27 b, 29 og 34 samt efter kapitel 6 a, 6 b og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025 med senere ændringer. Fra 1. juli 2025 omfatter det også udgifterne til kontanthjælp og tillæg m.v. efter §§ 16-20 i lov om aktiv socialpolitik og særlig støtte efter kapitel 10 c i lov om aktiv socialpolitik. Fra 1. februar 2026 omfattes alene udgifterne til ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse, hvor kommunen har bevilget ressourceforløb eller revalidering senest den 31. januar 2026.

Stk. 2. Udgifterne opgøres som summen af kommunernes bruttoudgifter til de i stk. 1 nævnte ydelsesgrupper, jf. nr. 1-4, fratrukket statens refusion af udgifterne og tilknyttede tilskud og indtægter, herunder den hjælp som tilbagebetales efter bestemmelserne i § 73 j og §§ 91-94 i lov om aktiv socialpolitik, eller som er blevet opkrævet efter den tidligere gældende § 97 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015: 1) Uddannelseshjælp og kontanthjælp inkl. aktivitetstillæg og barselstillæg efter §§ 23-27 b, 29 og 34 i lov om aktiv socialpolitik. Fra 1. juli 2025 omfattes også udgifter til kontanthjælp og tillæg efter §§ 16-20 i lov om aktiv socialpolitik og særlig støtte efter kapitel 10 c i lov om aktiv socialpolitik. 2) Ressourceforløbsydelse som led i et ressourceforløb efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025 med senere ændringer. Fra 1. februar 2026 omfattes alene udgifterne til ressourceforløbsydelse, hvor kommunen har bevilget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. 3) Ressourceforløbsydelse som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. 4) Revalideringsydelse efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025 med senere ændringer. Fra 1. februar 2026 omfattes alene udgifterne til revalideringsydelse, hvor kommunen har bevilget revalidering senest den 31. januar 2026.