BEK 589/2026 Art. 26
Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder
Politiet giver efter begæring til Færdselsstyrelsen til brug for behandlingen af sager om kørekort og sager om godkendelse af kørelærere oplysninger om afgørelser, der er optaget i afgørelsesdelen, og oplysninger fra efterforskningsdelen, som omfatter afgørelser efter lovgivningen om euforiserende stoffer og administrative afgørelser om nægtelse og inddragelse af førerretten samt om ind- og udtræden af alkolåsordningen, afgørelser om overtrædelse af færdselslovens §§ 53, 54 og 117 a, samt de i færdselslovens § 125, stk. 2, nævnte bestemmelser, i det omfang forseelsestidspunktet ligger inden for de sidste 3 år. Politiet giver også oplysninger fra efterforskningsdelen om sigtelser, der omfatter overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og 2, §§ 120, 123, 191, 216-223, 231, 232, 237-241, 244-246, 249, 252, 260, 266 og 288, overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer samt færdselslovens §§ 53, 54 og 117 a. Politiet kan endvidere videregive oplysninger om andre forhold, som i øvrigt kan være af betydning for Færdselsstyrelsens behandling af sager om kørekort.
Stk. 2. Politiet giver efter begæring til Færdselsstyrelsen til brug for sager om takografkort oplysninger fra efterforskningsdelen om overtrædelse af de forordninger, der er nævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af færdselslovens § 86 a. Politiet kan endvidere videregive oplysninger om andre forhold, som i øvrigt kan være af betydning for Færdselsstyrelsens behandling af sager om takografkort.
Stk. 3. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 kan i ansøgningssager kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 17, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.