Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 549/2026 · Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

BEK 549/2026 Art. 21

Fradrag for andre indtægter m.v.

In KraftAmtlicher Text

Feriepenge optjent efter ferieloven, efter andre feriebestemmelser eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning, der udbetales i efterlønsperioden eller inden for 3 måneder før overgangen til efterløn, uden at ferien holdes, medfører fradrag i efterlønnen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 skal ske fra og med den udbetalingsperiode af efterløn, hvor medlemmet får udbetalt feriepengene. Hvis fradraget ikke kan ske i denne udbetalingsperiode, skal det ske i den førstkommende udbetaling af efterløn inden for 12 måneder fra tidspunktet for udbetalingen af feriepengene.

Stk. 3. Feriepengene medfører fradrag for det antal feriedage, der udbetales. Hver feriedag medfører fradrag med 7,4 timer.

Stk. 4. Hvis feriepengenes bruttobeløb pr. time er mindre end efterlønnen pr. time, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn.

Stk. 5. Har et medlem været ansat på nedsat tid under optjeningen af feriepengene, som udbetales, kan medlemmet få omregnet de udbetalte feriepenge pr. dag til timer. Omregningen sker ved at dele feriepengenes bruttobeløb pr. dag med den seneste timeløn, medlemmet havde før overgang til efterløn. Det beregnede timetal skal fradrages i efterlønnen.

Stk. 6. For deltidsforsikrede medlemmer skal fradraget efter stk. 5 ske i forhold til et månedligt timetal på 130.