Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 549/2026 · Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

BEK 549/2026 Art. 12

Fradrag for arbejde

In KraftAmtlicher Text

Lønarbejde, arbejde som selvbygger eller medbygger, fritidsbeskæftigelse og godkendt selvstændig virksomhed medfører fradrag. Afvikling af en virksomhed, der er ophørt på tro og love, medfører ligeledes fradrag. Fradraget sker efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge og bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, jf. dog § 16.

Stk. 2. Skifter en aktivitet karakter i efterlønsperioden, således at den skifter definition, finder § 7 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker med det antal timer, medlemmet får støtte for.

Stk. 4. Reglerne om mindste udbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse i perioden med efterløn.

Stk. 5. Reglerne om en tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge og om frigørelsesattester gælder ikke i perioden med efterløn.

Stk. 6. Hvis der skal ske beregning af fradrag for arbejde på grund af en omregning af udenlandsk indtægt, skal der omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.