Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 368/2026 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI)

BEK 368/2026 Art. 19

Regnskabsaflæggelse og revisionspåtegning af regnskab

In KraftAmtlicher Text

For driftstilskud, der ydes efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om udlodning af overskud fra lotteri, skal tilskudsmodtager senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en årsrapport, der indeholder et revideret årsregnskab, en ledelsesberetning og en genpart af revisionsprotokollatet e.l., til Social- og Boligstyrelsen. Årsrapporten skal være revideret i overensstemmelse med bestemmelserne om krav til revision i §§ 20-25. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabslovens principper og reglerne i dette kapitel.

Stk. 3. Regnskabsåret er 12 på hinanden følgende måneder.

Stk. 4. Årsrapporten og revisionsprotokollatet e.l. skal være underskrevet af samtlige medlemmer af institutionens bestyrelse og institutionens leder. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra kravet i særlige tilfælde.

Stk. 5. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af institutionens aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat.

Stk. 6. Årsrapporten skal omfatte institutionens samlede virksomhed.

Stk. 7. Årsrapporten skal indeholde: 1) Ledelsespåtegning. 2) Revisionspåtegning. 3) Ledelsesberetning.

Stk. 8. Der stilles endvidere følgende krav til årsrapporten: 1) Tilskuddet skal fremgå af resultatopgørelsen under indtægter som en særskilt post. 2) Tilskuddets anvendelse skal fremgå særskilt i en note i årsregnskabet specificeret på udgiftsposter. 3) Indtægter og udgifter skal periodiseres, og tilskud skal indtægtsføres i overensstemmelse med tilskudsperioden.

Stk. 9. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra et eller flere af de krav til årsrapporten, der fremgår af stk. 8.

Stk. 10. Social- og Boligstyrelsen kan indkalde grunddokumentation, herunder bilag, for de afholdte udgifter.