BEK 214/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tandtekniker
BEK 214/2026 Art. 6
Uddannelsens afsluttende prøve på trin 1 er en skoleprøve. Prøven afholdes af skolen som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til tandtekniker. Prøven på trin 1 aflægges af alle elever, uanset om eleverne fortsætter til næste trin.
Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået alle fag i hovedforløbet og den afsluttende prøve.
Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning med trin 1 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På uddannelsesbeviset anføres betegnelsen ”bestået” for den afsluttende prøve.