BEK 1464/2025 · Bekendtgørelse om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder
BEK 1464/2025 Art. 35
Offentliggørelse
Erhvervsstyrelsen kan træffe afgørelse om at offentliggøre resultatet af en kvalitetskontrol, hvis det i forbindelse med en opfølgende kvalitetskontrol konstateres, at der ikke er fulgt op på henstillinger fra en tidligere kvalitetskontrol.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om at offentliggøre resultatet af en kvalitetskontrol, hvis revisionsvirksomheden ikke efterkommer Erhvervsstyrelsens henstilling om at udarbejde en handlingsplan.
Stk. 3. Offentliggørelsen består af et sammendrag af Erhvervsstyrelsens væsentligste konklusioner fra kvalitetskontrollen og et sammendrag af styrelsens anførte forbedringspunkter. Offentliggørelsen indeholder revisionsvirksomhedens navn, men er i øvrigt i anonymiseret form.