BEK 1464/2025 · Bekendtgørelse om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder
BEK 1464/2025 Art. 27
Kvalitetskontrollens indhold
Kvalitetskontrollen, jf. § 26, skal omfatte såvel de generelt anvendte procedurer i revisionsvirksomheden samt en stikprøvevis kontrol af et tilstrækkeligt antal erklæringsopgaver til, at kvalitetskontrollanten har opnået en overbevisning om, at kvalitetsstyringssystemet anvendes ved enhver erklæringsopgave.
Stk. 2. Den stikprøvevise udtagelse af konkrete erklæringsopgaver skal tage udgangspunkt i en risikobaseret tilgang, herunder erklæringsopgavernes art og omfang i revisionsvirksomheden.
Stk. 3. Stikprøvestørrelsen skal tilpasses antallet af afgivne erklæringer efter revisorlovens § 1, stk. 2, gennem revisionsvirksomheden.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan forud for kvalitetskontrolbesøget, under kvalitetskontrolbesøget og efter kvalitetskontrolbesøgets gennemførelse bede kvalitetskontrollanten om at udvide stikprøvestørrelsen eller at udtage bestemte erklæringsopgaver, revisorer eller kontorsteder til kontrol.