Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1391/2025 · Bekendtgørelse om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe

BEK 1391/2025 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Ejeren af et dansk skib, som i bulk som last transporterer over 2000 tons bestandig mineralsk olie med carbonhydrider, skal have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af det i sølovens § 191, stk. 1, jf. stk. 2, nævnte ansvar og inden for den ansvarsgrænse, der er anført i sølovens § 194.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for skibe, der ikke er danske, når de anløber eller forlader dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel, såfremt skibene transporterer over 2000 tons olie i bulk som last.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2, nævnte skibe skal være forsynet med certifikat, som bekræfter, at der foreligger en forsikring eller garanti, som dækker det i stk. 1 nævnte ansvar.

Stk. 4. For skibe, der ejes af danske statsinstitutioner, finder stk. 1 og 3, tilsvarende anvendelse, idet disse skibe til erstatning for den ovennævnte forsikring eller garanti kan være udstyret med et certifikat udstedt af Søfartsstyrelsen, som bekræfter, at skibet er statsejet, og at dets ansvar er dækket inden for den i søloven nævnte ansvarsgrænse.

Stk. 5. For skibe, der ejes af en fremmed stat, finder stk. 1-3, tilsvarende anvendelse, idet disse skibe til erstatning for den nævnte forsikring eller garanti kan være udstyret med et certifikat udstedt af vedkommende myndighed, som bekræfter, at skibet er statsejet, og at dets ansvar er dækket inden for den i søloven nævnte ansvarsgrænse.