BEK 1292/2025 · Bekendtgørelse om betaling for syn af skibe mv. i Grønland
BEK 1292/2025 Art. 1
Betaling efter de af Finansministeriet fastsatte regler om priskalkulation ved indtægtsdækket virksomhed anvendes af Søfartsstyrelsen i følgende tilfælde: 1) På områder, hvor klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner er autoriseret til at foretage syn, undersøgelser eller lignende på Søfartsstyrelsens vegne, men hvor Søfartsstyrelsen anmodes om at udføre arbejdet. 2) Ved ikke lovpligtige syn, som efter anmodning foretages på danske eller udenlandske skibe. 3) Såfremt et skib, hvorpå Søfartsstyrelsen helt eller delvist har foretaget et første syn, før skibet sættes i fart, mod forventning ikke optages i et af de danske registre. 4) Ved syn, som foretages af Søfartsstyrelsen, fordi der er givet fritagelse fra krav om klasning.