BEK 1270/2025 Art. 6
For skibe, der er ejerregistreret i Danmark, men som er bareboatregistreret i en fremmed stats register, kan Søfartsstyrelsen udstede certifikat i overensstemmelse med kravene i § 1.
Stk. 2. Hvis skibet er bareboatregistreret i en stat, som har tilsluttet sig Bunkerskonvention, anerkendes certifikater, der er udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende stat. Certifikatet skal være affattet i overensstemmelse med den i bilaget viste model.
Stk. 3. Hvis skibet er bareboatregistreret i en stat, som ikke har tiltrådt Bunkerskonvention, anerkendes certifikater, der er udstedt af en kompetent myndighed i en stat, der har tilsluttet sig konventionen. Certifikatet skal være affattet i overensstemmelse med den i bilaget viste model.