BEK 1010/2025 Art. 4
Formål og anvendelsesområde
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) ”Grønne brændstoffer”: Bæredygtige brændstoffer som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7, 8, 9 og 12 i forordning (EU) 2023/2405. Det vil være definitionen af bæredygtigt flybrændstof i den til enhver tid gældende version af denne forordning, eller andre retsakter, der træder i dennes sted, som finder anvendelse. 2) ”Grønne flyvninger”: Flyvninger hvor der er tanket brændstof svarende til det forventede brændstofforbrug på den grønne flyvning. Brændstoffet skal bestå af et blend af grønt brændstof og konventionelt brændstof. Andelen af grønt brændstof skal være mindst 40 procent. 3) ”Operatørrute”: En operatørrute er en rute mellem to lufthavne befløjet af et luftfartsselskab. Da der kan være flere operatører på én rute, kan der således også være flere operatørruter på én rute. 4) ”Ruteflyvning”: en række flyvninger, der er til salg for offentligheden, som finder sted mellem de samme to punkter enten i henhold til en offentliggjort fartplan, eller med så regelmæssige eller hyppige flyvninger, at disse klart udgør en systematisk række.