BEK 942/2025 Art. 70
Strafbestemmelser
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der: 1) undlader at udtage batterier og akkumulatorer i overensstemmelse med § 2, stk. 6, 2) bringer elektrisk eller elektronisk udstyr i omsætning uden at have ladet sig registrere i overensstemmelse med §§ 6 og 7 eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 7, stk. 1, 2 eller 5, 3) undlader at meddele ændringer i de efter § 7 registrerede oplysninger, jf. § 8, eller undlader at meddele ophør med at være producent af elektrisk eller elektronisk udstyr, jf. § 9, 4) aftager og forhandler elektrisk eller elektronisk udstyr fra producenter, som ikke er registrerede i producentregistret, jf. § 12, 5) undlader at indberette oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til §§ 13 og 14, 16-18 samt 41 og 42, 6) undlader at aflevere til eller afleverer i strid med § 24, stk. 4 og 7, og § 25, 7) som distributør opkræver betaling i strid med § 24, stk. 6, 8) undlader at registrere og vedligeholde oplysninger om indsamlingssteder, jf. §§ 26 og 27, 9) undlader at opfylde kravene på indsamlingsstederne i henhold til § 26 samt bilag 9, 10) undlader at stille indsamlingsmateriel til rådighed i overensstemmelse med § 28 samt bilag 9, 11) undlader at overholde reglerne om sortering i § 29, 12) undlader at tilbagetage, indsamle eller afhente tildelt affald af elektrisk og elektronisk udstyr eller undlader at overholde fastsatte vilkår for afhentningen samt den særskilte håndtering efter §§ 30 og 33, 13) undlader at foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr efter § 36, stk. 1, eller § 37, 14) undlader at anvende de bedste til rådighed værende behandlings-, nyttiggørelses- og genanvendelsesteknikker, jf. § 39, 15) undlader at håndtere affaldet efter kravene i § 40, 16) undlader at sikre særskilt håndtering af affald af elektrisk eller elektronisk udstyr i henhold til §§ 41 og 42, 17) undlader at opfylde nyttiggørelses-, genbrugs- eller genanvendelsesmålene, jf. §§ 41 og 42 og bilag 11, 18) bringer elektrisk eller elektronisk udstyr i omsætning uden at have stillet passende sikkerhed efter §§ 43 og 44 samt efter anvisningerne i henhold til § 45, stk. 2, 19) undlader at føre egenkontrol eller at udarbejde en skriftlig beskrivelse af procedure og dokumentation for gennemførelse af egenkontrollen tilgængelig for tilsynsmyndigheden efter kravene i §§ 50 og 51, 20) undlader at give oplysninger eller afgiver urigtige oplysninger til brugerne af elektrisk og elektronisk udstyr i overensstemmelse med § 52, stk. 1 og 3, 21) undlader at stille de fornødne oplysninger til rådighed for eller afgiver urigtige oplysninger om genbrug og behandling til virksomheder, der håndterer affald, efter § 53, 22) undlader at mærke elektrisk og elektronisk udstyr efter § 54 samt bilag 7, 23) undlader at offentliggøre oplysninger om gennemførelsen af minimumsmålene efter § 55, 24) som kollektiv ordning undlader at sikre overholdelse af kravene i §§ 56 og 57, 25) undlader at graduere producenters finansielle bidrag efter § 59 i overensstemmelse med bilag 12, 26) undlader at offentliggøre oplysninger på den kollektive ordnings hjemmeside, jf. § 60, 27) undlader at efterkomme tilsynsmyndighedens pålæg om at fremlægge dokumenter, data, specifikationer eller oplysninger efter § 66, eller 28) undlader at efterkomme tilsynsmyndighedens påbud om at ændre eller fjerne indhold på en onlinegrænseflade efter § 68.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.