BEK 942/2025 Art. 61
Kommunale behandlingsanlæg
Kommunalbestyrelsen kan fortsat drive eksisterende kommunale behandlingsanlæg, som er sat i drift inden den 1. januar 2005 og er godkendt til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og affald af andet elektrisk og elektronisk udstyr, på betingelse af at kommunalbestyrelsen: 1) sikrer, at anlægget er udskilt til et selvstændigt aktie- eller anpartsselskab, 2) i forbindelse med udskillelsen efter nr. 1 sikrer, at der er foretaget en værdiansættelse til markedspris af det kommunale anlægs aktiver, 3) ved drift af anlægget sikrer en regnskabsmæssig adskillelse fra kommunens øvrige drift, 4) sikrer, at anlægget er omfattet af den til enhver tid gældende årsregnskabslov, 5) sikrer, at driften af anlægget er fuldstændig adskilt fra den kommunale økonomi, herunder de kommunale affaldsgebyrer i henhold til bekendtgørelse om affald, og 6) sikrer, at anlægget driver virksomhed på almindelige markedsmæssige vilkår.