Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 942/2025 · Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af sådant udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen)

BEK 942/2025 Art. 46

Sikkerhedsstillelse for håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr til brug for private husholdninger

In KraftAmtlicher Text

Kollektive ordninger kan på vegne af de producenter, som indgår i den kollektive ordning, ansøge Dansk Producentansvar om producenternes fritagelse fra at stille sikkerhed efter § 43, hvis den kollektive ordning repræsenterer en passende sikkerhed, jf. stk. 2.

Stk. 2. Dansk Producentansvar træffer afgørelse om producenternes fritagelse efter stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Den kollektive ordning har samlet set tilslutning fra mindst 10 af de registrerede producenter. 2) Producenternes samlede markedsandel i den kollektive ordning udgør mindst 5 pct. af den samlede mængde af udstyr i kg bragt i omsætning inden for én af de i bilag 1 eller 3 angivne kategorier, som er indberettet for alle producenter.

Stk. 3. Afgørelse efter stk. 2 træffes for hver af de i bilag 1 eller 3 nævnte kategorier for sig. Hvis producenter i en kollektiv ordning opnår fritagelse for sikkerhedsstillelse i en af kategorierne 1-7 i bilag 1 eller kategorierne 1-6 i bilag 3, er den kollektive ordning dog også fritaget for sikkerhedsstillelse i alle de øvrige kategorier.

Stk. 4. Det er et vilkår for afgørelser om fritagelse, jf. stk. 2, at den kollektive ordning hæfter i hele tildelingsperioden, jf. § 31, for den samlede forpligtelse for alle de producenter, som er medlem af den pågældende kollektive ordning.

Stk. 5. Hvis en kollektiv ordning, hvor producenter er fritaget for sikkerhedsstillelse, ikke afhenter det tildelte affald af elektrisk og elektronisk udstyr inden for de fastsatte tidsfrister og ikke betaler de dokumenterede udgifter, jf. bilag 9, punkt 2.1 og 2.1.5, kan producenterne i den kollektive ordning ikke fritages for sikkerhedsstillelse i de to efterfølgende tildelingsperioder.