BEK 942/2025 Art. 37
Affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra erhverv
Producenter, som har bragt elektrisk og elektronisk udstyr til erhverv i omsætning, skal for egen regning tage affald af udstyret tilbage og sikre affaldet særskilt håndteret i overensstemmelse med §§ 40 og 41, jf. dog § 38. Pligten, jf. 1. pkt., gælder for: 1) Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, omfattet af bilag 1, bortset fra fotovoltaiske paneler, hvor sådant udstyr er bragt i omsætning efter den 31. december 2005. 2) Affald af fotovoltariske paneler omfattet af bilag 1, hvor sådanne fotovoltaiske paneler er bragt i omsætning fra den 13. august 2012. 3) Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, omfattet af bilag 3, som ikke er omfattet af bilag 1, hvor sådant udstyr er bragt i omsætning fra den 15. august 2018.
Stk. 2. Producenters tilbagetagning efter stk. 1 kan ske ved, at: 1) producenten henter affaldet af elektrisk og elektronisk udstyr fra erhverv hos slutbrugeren, 2) slutbrugeren afleverer affaldet af elektrisk og elektronisk udstyr fra erhverv til en modtageplads, som producenten har etableret inden for samme region, eller 3) via distributør.
Stk. 3. Producenter skal ved henvendelse fra en slutbruger oplyse om, hvordan tilbagetagning efter stk. 1 kan ske.