BEK 942/2025 Art. 28
Indsamling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger m.v.
Producenter skal stille indsamlingsmateriel til rådighed for kommunalbestyrelsens etablerede indsamlingssteder i overensstemmelse med kravene i bilag 9.
Stk. 2. Producenter skal registrere det indsamlingsmateriel, som producenten stiller til rådighed for kommunalbestyrelsen hos Dansk Producentansvar og efter Dansk Producentansvars anvisninger.
Stk. 3. Dansk Producentansvar skal offentliggøre oplysninger efter stk. 2 på Dansk Producentansvars hjemmeside, www.producentansvar.dk.