BEK 942/2025 Art. 22
Administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger
Miljøstyrelsen skal som tilsynsmyndighed inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne i relevant omfang samarbejde med relevante myndigheder og producentregistre i andre EU-medlemsstater samt EU-Kommissionen og i den forbindelse udveksle oplysninger og dokumenter af betydning for producenters efterlevelse af deres forpligtelser vedrørende elektrisk og elektronisk udstyr og affald heraf i henhold til loven og denne bekendtgørelse, herunder om resultaterne af tilsyn.
Stk. 2. Udveksling af oplysninger og dokumenter, jf. stk. 1, skal ske digitalt.