Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 942/2025 · Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af sådant udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen)

BEK 942/2025 Art. 14

Årlig indberetningspligt til Dansk Producentansvar

In KraftAmtlicher Text

Producenters indberetning af mængder af elektrisk og elektronisk udstyr bragt i omsætning skal attesteres af producentens revisor efter Dansk Producentansvars anvisninger, jf. dog stk. 3 og 4. Revisorerklæringen skal sendes til Dansk Producentansvar via www.producentansvar.dk senest den 31. maj det pågældende år, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis producenten har et regnskabsår, der ikke følger kalenderåret, er fristen for at indsende revisorerklæringen, jf. stk. 1, 5 måneder efter producentens afslutning af regnskabsåret. Det er en betingelse herfor, at producenten senest den 31. maj oplyser, hvornår den attesterede revisorerklæring vil være Dansk Producentansvar i hænde.

Stk. 3. En producent er ikke omfattet af kravet om revisorerklæring, hvis producenten på indberetningstidspunktet de to foregående kalenderår ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 7 mio. kr. 2) En samlet nettoomsætning på 14 mio. 3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.

Stk. 4. Producenter, som bringer elektrisk og elektronisk udstyr for højst 1 mio. kr. årligt i omsætning, er ikke omfattet af kravet om revisorerklæring.

Stk. 5. Hvis producenten er omfattet af stk. 3 og 4, skal producenten fremsende en ledelseserklæring til Dansk Producentansvar, som attesterer oplysninger om balancestørrelse, omsætningstal og medarbejderantal og indestår for rigtigheden af de indberettede data, jf. § 13.