Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 817/2025 · Bekendtgørelse om konvertering af realkreditlån i støttet byggeri

BEK 817/2025 Art. 7

Generelle bestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Ved konvertering af de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte lån reguleres låntagers betaling efter de støtteregler, der var gældende på tidspunktet for optagelse af realkreditlånet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Optages rentetilpasningslån til erstatning af lån med rentesikring, lån med ydelsessikring og lån med ydelsesstøtte efter § 91, stk. 2, og § 100, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den laveste af enten ydelsen på det indfriede lån eller den ydelse, der på konverteringstidspunktet kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet nominallån, jf. dog stk. 3. Det långivende kreditinstitut beregner den sidstnævnte ydelse og indberetter den til Udbetaling Danmark. For lån efter § 91, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. indberettes ydelsen til Landsbyggefonden.

Stk. 3. Optages rentetilpasningslån til erstatning af lån med ydelsessikring efter § 5, stk. 2, i lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., samt lån i private andelsboliger, hvortil der ydes løbende støtte, reguleres låntagers betaling efter de støtteregler, der var gældende på tidspunktet for optagelse af realkreditlånet.

Stk. 4. De likvide midler, der fremkommer som følge af, at låntagers betaling overstiger ydelsen på de i stk. 2 nævnte lån, indbetales til Udbetaling Danmark på grundlag af en opkrævning fra styrelsen. For lån med ydelsesstøtte efter § 91, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. indbetales de likvide midler dog til Landsbyggefonden over boligorganisationens dispositionsfond.