Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 658/2025 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

BEK 658/2025 Art. 105

Noteoplysninger

In KraftAmtlicher Text

En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/ EØS-land, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal for de enkelte grupper af finansielle aktiver, som er relevante i forhold til dette oplysningskrav, give: 1) Oplysning om det beløb, der bedst repræsenterer den maksimale kreditrisiko uden hensyn til sikkerheder og andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten. Virksomheden skal i tilknytning til beløbet oplyses den del heraf, der er indregnet i balancen. 2) En beskrivelse af sikkerheder og andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten, og disses økonomiske effekt i forhold til det beløb, der bedst repræsenterer den maksimale kreditrisiko, herunder a) en beskrivelse af sikkerhedernes art og kvalitet, b) en beskrivelse af væsentlige ændringer i kvaliteten af sikkerheder og andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten, som et resultat af forringelse eller ændringer i virksomhedens praksis for sikkerhedsstillelse i regnskabsperioden og c) information om finansielle aktiver, for hvilke der ikke er foretaget nedskrivninger som følge af sikkerheder. 3) Kvantitative oplysninger om sikkerheder og andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten, for finansielle aktiver, der er kreditforringede på balancedagen.