Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 607/2025 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde

BEK 607/2025 Art. 24

Krav om tilladelse til hold af hunde på steder, hvor besidderen ikke bor, herunder vagthunde og vogterhunde

In KraftAmtlicher Text

Hundens opholdsrum på det faste opholdssted, hvor hunden befinder sig, når den ikke er på et vagtsted, skal være forsvarligt indrettet og skal i størrelse og indretning tilgodese hundens behov for bevægelse og naturlig udfoldelse.

Stk. 2. Opholdsrummets tag skal være tæt, og gulvet skal være uigennemtrængeligt for fugt. Gulvet skal være forsynet med afløb.

Stk. 3. Der skal findes en egnet briks hævet over gulvet til hvilested for hunden, hvor hunden kan hvile uden uønsket påvirkning fra træk, varme eller kulde. Rummet skal have tilstrækkelig adgang for lys og luft og skal kunne holdes frostfrit.

Stk. 4. Ydervægge skal være støbt eller muret. Ydervægge af træ kan dog anvendes, hvis de er isolerede. Skillevægge skal enten bestå af høvlede brædder eller være støbt eller muret.

Stk. 5. Hundens opholdsrum med tilhørende briks m.v. skal holdes rent.

Stk. 6. Der skal findes en løbegård, hvor hunden dagligt får adgang til frisk luft og motion.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når hunden holdes i en privat beboelse.