Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 607/2025 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde

BEK 607/2025 Art. 20

Undersøgelse for visse arvelige sygdomme og tilstande hos hunde

In KraftAmtlicher Text

Besidderen af en tæve eller hanhund af gravhunderace, der ønsker at lade hunden indgå i avl, skal foranledige at hunden før første parring, jf. dog § 72, stk. 2, gennemgår en røntgenundersøgelse for tegn på anlæg for IVDD. Det samme gælder for tæver, der insemineres, og hanhunde, der tappes for sæd til inseminering.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ligeledes anvendelse på krydsninger, hvori racen gravhund indgår med 50 procent eller derover.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på hunde af gravhunderace, der på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden er fyldt 4 år.

Stk. 4. Vurderingen af, om hunden må indgå i avl, sker i henhold til bilag 1, afsnit 3, punkt 1-5.

Stk. 5. Hunde, der er omfattet af bilag 1, afsnit 3, punkt 4, må ikke indgå i avl, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Uanset stk. 5, må en hund, der er omfattet af bilag 1, afsnit 3, punkt 4, parres én gang i løbet af sin levetid, hvis parringen sker på de betingelser, der er angivet i bilag 1, afsnit 3, punkt 5.

Stk. 7. Den undersøgelse, der er nævnt i stk. 1, er gyldig i resten af hundens levetid.

Stk. 8. Dokumentation for resultatet af undersøgelsen for IVDD, jf. stk. 1, skal opbevares, så længe hunden skal indgå i avl, og skal efter anmodning forevises for Fødevarestyrelsen.