BEK 588/2025 Art. 5
Før der kan træffes afgørelse om tilladelse til projekter, der er nævnt i § 1, stk. 2, skal der foretages en vurdering af, om det ansøgte kan 1) medføre en forsætlig forstyrrelse i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), i alle livsstadier og i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, eller 2) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a).
Stk. 2. Viser vurderingen, at det ansøgte kan indebære en forstyrrelse, beskadigelse eller ødelæggelse, som nævnt i stk. 1, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte projekt, jf. dog § 6.
Stk. 3. Ansøgeren skal indsende fornødne oplysninger til brug for Energistyrelsens vurdering efter stk. 1.