BEK 587/2025 · Bekendtgørelse om bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
BEK 587/2025 Art. 4
Skadesforsikringsselskaberne nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, skal indbetale et fast beløb pr. police til Fonden for følgende forsikringstyper, som tegnes i Danmark for risici i Danmark: 1) Motorkaskoforsikringer. 2) Familieforsikringer. 3) Husejerforsikringer. 4) Sundhedsforsikringer. 5) Ejerskifteforsikringer. 6) Sælgeransvarsforsikringer. 7) Byggeskadeforsikringer.
Stk. 2. Har et skadesforsikringsselskab nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, på samme police indtegnet flere af de forsikringstyper, der er nævnt i stk. 1, eller hvis flere personer eller enheder er dækket af samme police, skal skadesforsikringsselskabet indbetale et fast beløb pr. forsikringstype på policen.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse ved både nytegning og fornyelse af en forsikringstype, der er nævnt i stk. 1.