Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 519/2025 · Bekendtgørelse om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v.

BEK 519/2025 Art. 4

Behandlingssteder undtaget fra registreringspligt skal underrette om virksomheden

In KraftAmtlicher Text

Følgende behandlingssteder er undtaget fra registreringspligt, jf. § 1, stk. 2, og pligt til at betale årligt gebyr efter § 17, stk. 1 og § 18, stk. 2, jf. dog stk. 2 og § 5: 1) Enkeltmandspraksis, hvor sundhedspersonen kun lejlighedsvist udfører frivillig og ulønnet behandling. 2) Midlertidige behandlingssteder på festivaler, landsstævner, spejderlejre, sportslige begivenheder m.v. med under 1.000 deltagere, hvor kun frivillige ulønnede sundhedspersoner udfører sundhedsfaglig behandling. 3) Private behandlingssteder, der har en årlig omsætning på 29.474 kr. eller derunder (i 2025 pris- og lønniveau) opgjort for kalenderåret, jf. dog stk. 3. 4) Interessentskaber, når de ikke udfører sundhedsfaglig behandling ud over den aktivitet, som foregår i ejerkredsens registrerede behandlingssteder.

Stk. 2. Virksomheder, som udfører operative indgreb, er ikke undtaget fra registreringspligt efter stk. 1, medmindre der er tale om mindre indgreb som vaccinationer, blodsukkermålinger, syning af rifter og lignende.

Stk. 3. Behandlingssteder, som udfører behandling i henhold til bekendtgørelse om kosmetisk behandling, er registreringspligtige uanset årlig omsætning. Behandlingssteder, som udfører behandling i henhold til bekendtgørelse om kosmetisk behandling, og som har en årlig omsætning omfattet af stk. 1, nr. 3, er dog undtaget det årlige gebyr efter § 17, stk. 1, og § 18, stk. 2.

Stk. 4. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte omsætning omfatter behandlingsstedets samlede nettoomsætning, uanset om denne hidrører fra sundhedsfaglig behandling eller andre aktiviteter. Omsætningsbeløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen, og offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (www.stps.dk).