BEK 500/2025 · Bekendtgørelse om gebyrordning for erstatningsnatur i fremskyndelsesområder
BEK 500/2025 Art. 4
Gebyrbetalingen skal dække Naturstyrelsens og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs omkostninger vedrørende etablering og vedligehold af erstatningsnatur på et areal, der størrelsesmæssigt (antal ha) svarer til 150 procent af den berørte del af projektarealet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Den berørte del af projektarealet er det areal, hvor en screening, der gennemføres efter § 28 eller § 34 i bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE, har vist, at projektet med stor sandsynlighed vil medføre væsentlige uforudsete skadelige virkninger på beskyttede plante- og dyrearter efter EU’s habitatdirektiv- og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, og hvor det ikke er muligt for projektejeren at anvende passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger og kompensationsforanstaltninger for at sikre de beskyttede arter.