BEK 494/2025 Art. 29
Indberetning og dokumentation
En virksomhed, som er omfattet af kapitel 2 eller 3, der anvender faste biomassebrændsler eller flydende biobrændsler til at producere elektricitet, opvarmning og køling, eller som importerer eller producerer træpiller, træbriketter eller brænde til energiformål i husholdninger skal hvert år indberette følgende oplysninger til Energistyrelsen: 1) Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af anvendte biomasser for det foregående kalenderår. 2) Oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående kalenderår har overholdt krav om opfyldelse afbæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2 og 3.
Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal inden indberetning være verificeret af en 3. part, jf. § 32.
Stk. 3. Virksomheden skal efter anmodning endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for Energistyrelsen.
Stk. 4. Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af biomasse, jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres i aggregeret form på en ajourført, let tilgængelig og brugervenlig måde på Energistyrelsen hjemmeside.
Stk. 5. Energistyrelsen fastsætter frist for indberetning af oplysningerne og offentliggør denne på Energistyrelsens hjemmeside.