Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 493/2025 · Bekendtgørelse om nulemissionszoner

BEK 493/2025 Art. 4

Etablering, geografisk udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en nulemissionszone i et afgrænset byområde

In KraftAmtlicher Text

For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig, skal kommunalbestyrelsen foretage offentlig høring over forslag til afgørelser om etablering, geografisk udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en nulemissionszone i minimum fire uger. Annoncering kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside.

Stk. 2. Offentlig annoncering af forslaget til afgørelse skal som minimum indeholde oplysninger om: 1) Beskrivelse af forslaget og oplysningsgrundlag, jf. §§ 5 og 6. 2) Forslagets retsvirkninger for borgere og erhverv. 3) Hvor bemærkninger til forslaget kan indgives. 4) Frist for afgivelse af bemærkninger til forslaget. 5) Hvor eventuel yderligere information om forslaget kan hentes. 6) At kommunalbestyrelsens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 15 f, stk. 4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering, geografisk udvidelse, geografisk indskrænkning eller ophævelse af en nulemissionszone skal som minimum offentliggøres det sted, hvor forslaget blev annonceret efter bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 4. Efter offentliggørelse af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering, udvidelse eller indskrænkning af en nulemissionszone skal der på kommunens hjemmeside være nødvendige oplysninger om nulemissionszonen, herunder om afgrænsning, kort over nulemissionszonen og retsvirkninger, jf. bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger.