BEK 487/2025 · Bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE
BEK 487/2025 Art. 38
Klage
Klageberettiget efter § 37, nr. 2, er enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Stk. 2. Klageberettiget efter § 37, nr. 1 og 3, er opstiller.
Stk. 3. Klage efter § 37, nr. 1-3, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter offentliggørelsen af afgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 4. En afgørelse efter § 28, stk. 9 og 11, må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. 5. Klage over afgørelser efter § 28, stk. 9 og 11 og § 31, stk. 1, har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.