BEK 474/2025 Art. 15
Tandlægebistand til indsatte i fængsler og arresthuse
Indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring og skal opholde sig i institution under kriminalforsorgen i 3 måneder eller derover, har ret til 1) tandbehandling, hvortil der efter sundhedsloven og regler udstedt efter denne ydes tilskud, jf. bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge, 2) tandbehandling omfattende aftagelig protese og 3) nødvendig lokalbedøvelse eller enorale røntgenundersøgelser i tilknytning til behandling efter nr. 1 og 2.
Stk. 2. Andre indsatte har ret til nødbehandling, det vil sige tandbehandling, som ikke kan udsættes til efter den indsattes løsladelse, og som efter en tandlægefaglig vurdering er nødvendig på grund af smerter, andre gener eller af hensyn til den indsattes helbredstilstand.