BEK 464/2025 Art. 2
Bekendtgørelsen omfatter ikke PFAS i beklædning, fodtøj eller imprægneringsmidler, som er reguleret i følgende retsakter: 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæiske kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF med senere ændringer. 2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning) med senere ændringer.
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke PFAS, som kun indeholder følgende strukturelle elementer: CF 3 -X eller X-CF 2 -Xˈ, hvor X = -OR eller -NRRˈ og Xˈ = en methylgruppe (-CH 3 ), en methylengruppe (-CH 2 -), en aromatisk gruppe, en carbonylgruppe (-C(O)-), -ORˈˈ, -SRˈˈ eller -NRˈˈRˈˈˈ, og hvor R/Rˈ/Rˈˈ/Rˈˈˈ er et hydrogenatom (-H), en methylgruppe (-CH 3 ), en methylengruppe (-CH2-), en aromatisk gruppe eller en carbonylgruppe (-C(O)-).