Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 461/2025 · Bekendtgørelse om verifikatorers og uafhængige erklæringsudbyderes tilrettelæggelse af arbejdet

BEK 461/2025 Art. 7

Stamkort og opgavearkiv

In KraftAmtlicher Text

Den uafhængige erklæringsudbyder skal fastsætte politikker og procedurer, der sikrer, at der oprettes et opgavearkiv for hver enkelt erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 2. Opgavearkivet skal indeholde fyldestgørende dokumentation, der dokumenterer grundlaget for den afgivne erklæring om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 3. Opgavearkivet skal endvidere som minimum indeholde dokumentation for: 1) Accept og fortsættelse af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering. 2) Uregelmæssigheder, jf. § 26 i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. 3) Gennemgang (review) og beslutning, jf. afsnit 9.6 og 9.7.1 i ISO 14065:2021 Generelle principper og krav til organer, der validerer og verificerer miljøinformation.

Stk. 4. Samlingen af det endelige opgavearkiv skal afsluttes senest 60 dage efter underskrivelsen af erklæringen om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 5. Dokumentationen skal opbevares i 5 år fra tidspunktet for underskrivelsen af erklæringen om bæredygtighedsrapportering.