Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 461/2025 · Bekendtgørelse om verifikatorers og uafhængige erklæringsudbyderes tilrettelæggelse af arbejdet

BEK 461/2025 Art. 5

Dokumentation og overvågning

In KraftAmtlicher Text

Den uafhængige erklæringsudbyder skal føre registre over: 1) Overtrædelser, der konstateres i forbindelse med den uafhængige erklæringsudbyders efterfølgende interne kontrol, og overtrædelser af lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering med tilhørende bekendtgørelser. 2) Eventuelle konsekvenser af overtrædelser nævnt i nr. 1, herunder de tiltag, der er truffet for at afhjælpe konstaterede overtrædelser og for at ændre den uafhængige erklæringsudbyders kvalitetsstyringssystem. 3) Skriftlige klager over resultatet af en udført erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke mindre overtrædelser, som konstateres ved en efterfølgende intern eller ekstern kvalitetskontrol.

Stk. 3. Den uafhængige erklæringsudbyder skal mindst én gang årligt udarbejde en oversigt over de tiltag, der er truffet i medfør af stk. 1, nr. 2. Oversigten skal udleveres internt i virksomheden.