BEK 429/2025 Art. 6
Konsulenten tilrettelægger og prioriterer rådgivnings‐ indsatsen i samråd med den pågældende kommune og Naturstyrelsen.
Stk. 2. Konsulenten skal efter anmodning fra Naturstyrelsen udlevere dokumenter m.v., der er nødvendige for kontrol med, om betingelserne for at modtage tilskud er overholdt.
Stk. 3. Ved den rådgivning, de yder, må konsulenten ikke videregive fortrolig viden, ikke videregive personlige eller individuelle oplysninger eller data, som konsulenten bliver bekendt med under rådgivningsarbejdet, til andre end den støttemodtager, der driver den pågældende bedrift, medmindre det drejer sig om uregelmæssigheder eller overtrædelser, som de konstaterer under deres arbejde, og som ifølge Unionens lovgivning eller national lovgivning er omfattet af en forpligtelse til at underrette en offentlig myndighed.