BEK 428/2025 Art. 5
Ændringer af skibets motorer
Ved ændring af en marine dieselmotor foretaget den 1. januar 2000 eller senere, hvor motoren udskiftes med en ikke-identisk marine dieselmotor, eller der installeres yderligere en marine dieselmotor, gælder de NOx-emissionsgrænseværdier, der var i kraft, da motoren blev udskiftet, eller da yderligere en motor blev installeret.
Stk. 2. En udskiftet motor skal opfylde NOx-emissionsgrænseværdier for klasse III, jf. § 10.
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan efter en konkret vurdering dispensere fra stk. 2 og tillade, at motorer alene opfylder NOx-emissionsgrænseværdier for klasse II, jf. § 9, under hensyntagen til de vilkår, som følger af IMO resolution MEPC. 230(65).