Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 421/2025 · Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen

BEK 421/2025 Art. 10

Den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold i VISO

In KraftAmtlicher Text

Den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, jf. § 171 a i barnets lov, består af ansatte i VISO og relevante dele af VISO’s leverandørnetværk.

Stk. 2. Den særlige enhed i VISO skal omfatte personer, der har de nødvendige sprogkundskaber i grønlandsk. Den særlige enhed i VISO skal i øvrigt sikre den nødvendige tolkebistand ved undersøgelser, vurderinger m.v. når en sag er omfattet af §§ 171 b eller 171 c i barnets lov.

Stk. 3. Den særlige enhed i VISO skal bestå af personer med relevante social-, børne-, og psykologfaglige kompetencer, herunder autoriserede psykologer i forhold til enhedens opgaver.

Stk. 4. Blandt fagpersonerne i den særlige enhed i VISO, jf. stk. 1-3, skal der være personer med indgående viden om grønlandske sproglige og kulturelle forhold samt kendskab til tværkulturel psykologi.

Stk. 5. Den særlige enhed i VISO skal i den enkelte sag efter §§ 171 b eller 171 c i barnets lov sikre inddragelse af de relevante fagpersoner, jf. stk. 2-4, ud fra de konkrete behov i sagen.