Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 415/2025 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til sociale viceværter til sikring af et trygt og godt bomiljø samt forebyggelse af hjemløshed med henblik på at understøtte en øget kommunal boliganvisning

BEK 415/2025 Art. 6

Krav for at opnå tilskud

In KraftAmtlicher Text

Der gælder følgende krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Projektets ansøger, formål og målgruppe skal ligge inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe. 2) Den sociale vicevært skal bidrage til opfyldelse af projektets formål. 3) Projektets organisering skal understøtte gennemførelsen af projektet. 4) Ansøger skal samarbejde med Social- og Boligstyrelsen om erfaringsopsamling i relation til projektet, herunder indsamling af data. 5) Ansøger skal have indgået en eller flere udlejningsaftaler.

Stk. 2. Der vil ved vurderingen endvidere blive lagt vægt på følgende forhold: 1) Antal hjemløse i kommunen. 2) Antal almene familieboliger i kommunen, jf. almenboliglovens § 3. 3) Antal egnede almene familieboliger i kommunen fratrukket almene familieboliger i udsatte boligområder, jf. almenboliglovens § 61 a. 4) Antal egnede almene familieboliger i kommunen, som ansøger kan anvise til fratrukket almene familieboliger i udsatte boligområder, jf. almenboliglovens § 61 a. 5) Hvorvidt ansøger anviser til øvrige almene boliger i henhold til almenboligloven. 6) Antal kommunale anvisninger til almene familieboliger de seneste 3 år, jf. almenboliglovens § 59, stk. 1 og 2.