Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 413/2025 · Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner

BEK 413/2025 Art. 14

Lektorbedømmelse ved stillingsskift for lektorer, adjunkter og lektorbedømmelsesformænd, som er bedømt eller har fået merit efter bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2003 (CVU-stillingsstruktur)

In KraftAmtlicher Text

Ønsker en institution at ansætte en lektor som nævnt i § 13, stk. 1, eller gennemføre en bedømmelse efter anmodning med henvisning til § 13, stk. 2 og 3, nedsætter institutionen et bedømmelsesudvalg efter kapitel 3. De tre medlemmer af bedømmelsesudvalget må ikke være ansat eller være bestyrelsesmedlem ved den institution, hvor ansøgeren er ansat. Umiddelbart efter bedømmelsesudvalget er nedsat, videresendes lektoranmodningen til udvalget, idet institutionen har påset, at alle nødvendige oplysninger er til rådighed for lektorbedømmelsen.

Stk. 2. Såfremt ansøgeren i sin hidtidige stilling ikke har haft arbejdsopgaver inden for efter- og videreuddannelse, skal ansøgeren ikke redegøre for sine kompetencer inden for dette opgaveområde. Institutionen skal vedlægge anmodningen en meddelelse om fravigelsen til bedømmelsesudvalget.

Stk. 3. Anmodningen om lektorbedømmelse kan udfærdiges på dansk eller engelsk og må have et omfang på maksimalt 8 normalsider, svarende til gennemsnitligt 2.400 anslag inklusive mellemrum pr. side.

Stk. 4. Anmodningen vedlægges curriculum vitae, kopi af eksamensbeviser og kopi af den skriftlige bedømmelse af lektoranmodningen efter CVU-stillingsstrukturen.

Stk. 5. Til orientering kan anmodningen vedlægges op til 5 bilag, der kan understøtte anmodningen, for eksempel relevant publiceret materiale, publikationer, mv.

Stk. 6. Lektoranmodningen bedømmes efter kriterium b, jf. bilag 1.