Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 412/2025 · Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport

BEK 412/2025 Art. 15

Erhvervelse af grundlæggende kvalifikationer

In KraftAmtlicher Text

En chauffør kan erhverve grundlæggende kvalifikationer ved at deltage i en intensiv grundlæggende kvalifikationsuddannelse ved et godkendt uddannelsescenter.

Stk. 2. Den intensive grundlæggende kvalifikationsuddannelse skal som minimum omfatte samtlige af de emner, som fremgår af bilag 1.

Stk. 3. Den intensive grundlæggende kvalifikationsuddannelse skal have en varighed på mindst 140 timer, herunder mindst 10 individuelle køretimer i et køretøj af den pågældende kategori, som uddannelsen omhandler, og 11 lektioners undervisning i førstehjælp. Der må ikke ske en reduktion af antallet af timer på baggrund af en individuel kompetencevurdering, jf. dog § 16, stk. 3.

Stk. 4. Den intensive grundlæggende kvalifikationsuddannelse skal afsluttes med en skriftlig prøve, jf. § 20, stk. 1.

Stk. 5. En chauffør, der skal udføre godstransport, skal tillige gennemføre en praktisk prøve i lastsikring, jf. § 20, stk. 2.

Stk. 6. Bestås prøven i stk. 4, og prøven i stk. 5 for en chauffør, der skal udføre godskørsel, kan chaufføren ansøge om udstedelse af et chaufføruddannelsesbevis, jf. § 25, for gennemført intensiv grundlæggende kvalifikationsuddannelse.

Stk. 7. Uddannelsescentret skal, før påbegyndelsen af en chaufførs uddannelse, udarbejde en lektionsplan over uddannelsesforløbet. Underviseren og chaufføren skal straks efter afslutningen af hver lektion i planen med deres underskrifter bekræfte, at der er undervist i det pågældende emne, herunder bekræfte datoen for afslutning af emnet og den faktisk anvendte tid. Oversigten skal opbevares af det godkendte uddannelsescenter i mindst 2 år efter afslutningen af uddannelsesperioden.