BEK 393/2025 Art. 92
Anvendelse
Den vognbane, der inddrages til udbedring af en akut trafikfarlig hændelse, skal afmærkes med en afmærkningsflade. Afmærkningsfladen anvendt som afspærring af en vognbane skal være udformet som vist på figur 2 i bilag 1.
Stk. 2. Afmærkningsflade placeret i vognbane ved akut trafikfarlig hændelse, hvor der er mulighed for passage forbi afspærringen, skal være forsynet med O 45 Spærrebom med Z 93 Gult blinksignal , gul blinkende pil, D 15 Påbudt passage eller D 16 Valgfri passage og C 55 Lokal hastighedsbegrænsning med undertavle med afstandsangivelse, jf. figur 2 i bilag 1.
Stk. 3. Inddrages alene nødspor til udbedring af en akut trafikfarlig hændelse, skal nødsporet afmærkes med en afmærkningsflade, jf. § 94, stk. 2. Afmærkningsfladen skal være forsynet med Z 93 Gult blinksignal og gult blinkende kryds, som illustreret på figur 4 i bilag 1.
Stk. 4. Ved totalspærring af vejen anvendes afmærkningsflade som vist på figur 2 i bilag 1 med slukket pil og tildækket, fjernet eller slukket D 15 Påbudt passage og C 55 Lokal hastighedsbegrænsning med undertavle.