BEK 384/2025 Art. 12
Rådgivning og sparring mellem regionsråd og kommunalbestyrelsen
Regionsrådet skal tilbyde kommunalbestyrelsen rådgivning og sparring i relation til behandlingstilbuddet.
Stk. 2. Praksis for regionsrådets rådgivning og sparring fastsættes i et formaliseret samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet og skal tage højde for behovene for: 1) Faglig rådgivning fra den regionale børne- og ungdomspsykiatri om barnet eller den unges konkrete behandlingsforløb. 2) Afklaring af barnet eller den unges behov for henvisning til den regionale børne- og ungdomspsykiatri, jf. § 13. 3) Kompetenceudvikling, supervision og rådgivning af kommunernes medarbejdere i behandlingstilbuddet. 4) Fælles udvikling af nye manualbaserede behandlingsindsatser. 5) Drøftelser mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet om udviklingen i antal henvendelser og flow i behandlingstilbuddet.