BEK 372/2025 Art. 7
Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, som er tilknyttet en specifik daginstitution, skal i opgørelsen af normeringen efter § 1, fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave).
Stk. 2. Fordelingen af personale skal ske på kommuneniveau.
Stk. 3. Fordelingen af pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, skal ske på baggrund af kommunens principper for tildeling af ressourcer pr. barn i alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) samt antallet af fuldtidsomregnede børn i alderssvarende daginstitutioner for henholdsvis 0-2-årige (vuggestue) og 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) i kommunen.