Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 371/2025 · Bekendtgørelse om opgørelse af normering i privatinstitutioner

BEK 371/2025 Art. 6

In KraftAmtlicher Text

Pædagogisk personale efter § 1, stk. 2, omfatter pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere, pædagogstuderende i lønnet praktik, pædagogisk assistentelever, pædagogisk personale i fleksjob, vikarer for pædagogisk personale og andre medarbejdere, som udfører pædagogisk arbejde i relation til børnene, og som er ansat i privatinstitutionen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Pædagogisk personale efter stk. 1, som ikke er ansat i privatinstitutionen, og som varetager støttefunktioner i relation til børnene, jf. § 10, skal indgå i opgørelsen af pædagogisk personale.

Stk. 3. Vikarer for pædagogisk personale efter stk. 1, skal indgå i opgørelsen, selv om de ikke er ansat i privatinstitutionen.

Stk. 4. Pædagogisk personale efter stk. 1, som er ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale.

Stk. 5. Pædagogisk personale efter stk. 1, som er i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale med undtagelse af pædagogisk personale i fleksjob, jf. stk. 1.