BEK 371/2025 · Bekendtgørelse om opgørelse af normering i privatinstitutioner
BEK 371/2025 Art. 4
Med en privatinstitution forstås 1) en alderssvarende privatinstitution for 0-2 årige børn (vuggestue) eller for 3-årige børn og frem til skolestart (børnehave), 2) en alderssvarende privatinstitution med flere enheder for 0-2-årige børn (vuggestue), 3) en alderssvarende privatinstitution med flere enheder for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), 4) en alderssvarende privatinstitution for 0-årige børn frem til skolestart (aldersintegreret), 5) en alderssvarende privatinstitution med flere enheder for 0-årige børn frem til skolestart (aldersintegreret), 6) en alderssvarende privatinstitution med en eller flere enheder for 0-2-årige børn (vuggestue) og en eller flere enheder for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), 7) en alderssvarende privatinstitution med en eller flere enheder for 0-2-årige børn (vuggestue) og en eller flere enheder for 0-årige børn frem til skolestart (aldersintegreret), 8) en alderssvarende privatinstitution med en eller flere enheder for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) og en eller flere enheder for 0-årige børn frem til skolestart (aldersintegreret), 9) en alderssvarende privatinstitution med en eller flere enheder for 0-2-årige børn (vuggestue), en eller flere enheder for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) og en eller flere enheder for 0-årige børn frem til skolestart (aldersintegreret) eller 10) en alderssvarende privatinstitution med en eller flere enheder, som ikke fremgår af nr. 4-9.