BEK 336/2025 Art. 9
Udfyldelse af nøgleoplysningsskemaer og indberetning af handelspriser for andelsboliger
Andelsboligforeningen skal i »Nøgleoplysningsskema for andelsboligforeningen«, jf. bilag 1, oplyse, hvornår skemaet er udarbejdet.
Stk. 2. Er der på tidspunktet for indberetning af nøgleoplysninger for andelsboligforeningen, jf. § 6, eller ved anvendelse af et allerede udarbejdet nøgleoplysningsskema for andelsboligforeningen, jf. § 8, sket væsentlige ændringer i de finansielle nøgleoplysninger fra penge- og realkreditinstitutter, der ligger til grund for skemaet, eller i andre nøgleoplysninger, skal andelsboligforeningen oplyse om disse ændringer i en erklæring som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 8, jf. bilag 3.
Stk. 3. En erklæring efter stk. 2 skal udleveres til den andelshaver, der ønsker at sælge sin bolig, sammen med »Nøgleoplysningsskema for andelsboligforeningen«.