BEK 326/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til minivådområder 2024 og 2025
BEK 326/2025 Art. 4
Anvendelsesområde m.v.
Projektperioden begynder, når ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 5, er modtaget i styrelsen eller den 1. september i det kalenderår, hvor der søges om tilsagn om tilskud, eller den 1. januar i kalenderåret efter der er søgt om tilsagn om tilskud, jf. § 5, stk. 3, nr. 3. Projektperioden slutter, når tilsagnshavers ansøgning om udbetaling er modtaget i styrelsen, jf. § 17. Projektperioden kan højst være 3 år, medmindre andet fremgår af tilsagnet eller bliver meddelt af styrelsen.
Stk. 2. Minivådområdet og projektarealet skal i en periode på 10 år opretholdes som beskrevet i § 14, nr. 1 og 2. Opretholdelsesperioden begynder, når der er sket slutudbetaling, jf. § 17.