BEK 322/2025 · Bekendtgørelse om juniormesterlære
BEK 322/2025 Art. 8
Praktik i en virksomhed og praktikaftaler
Praktikaftalen skal som minimum indeholde oplysninger om: 1) Virksomhedens navn, adresse, og CVR-nr. 2) Kontaktpersoner og oplysninger, jf. § 7. 3) At skolen og virksomheden kan udveksle personoplysninger om eleven, herunder om fravær på grund af sygdom, ekstraordinær frihed, eventuelle støttebehov mv. jf. § 7, stk. 3. 4) Tidspunktet for elevens deltagelse i praktikforløbet, herunder dage, mødetider og varighed. 5) Aktiviteter, som eleven skal deltage i på virksomheden. 6) Forventninger til elevens udbytte af praktikken. 7) Virksomhedens forpligtelse til straks at underrette skolen, hvis eleven udebliver fra praktikken på grund af sygdom eller på anden vis er fraværende uden forudgående aftale med elevens skole. 8) Økonomiske forhold for eleven, herunder at praktikken er ulønnet. Eleven kan som udgangspunkt ikke pålægges udgifter ud over eventuel betaling for frokost. 9) At virksomheden har kendskab til og efterlever arbejdsmiljøregler for elever i praktik. 10) At virksomheden bekræfter og vil sikre, at eleven ikke får eller har kontaktpersoner, jf. § 7, som er dømt for forhold, som fremgår af en børneattest, som virksomheden kan indhente, og at eleven ikke får eller har kontaktpersoner, jf. § 7, som virksomheden har modtaget nogen indberetning om fra politiet af straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn m.v.