BEK 299/2025 Art. 3
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Innovationsklynge: Strukturer eller organiserede grupper af uafhængige parter som defineret i art. 2, nr. 92) i forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. 2) Kriseramt virksomhed: Virksomheder, som opfylder betingelserne i art. 2, nr. 18) i forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. 3) Innovationsbevilling: Bevilling som gives i henhold til denne bekendtgørelse, hvor de udpegede klynger er ansvarlige for administrationen af projektet. 4) Statsstøtte: Støtte som opfylder betingelserne i artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Støtten ydes enten efter Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere ændringer eller efter Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte. 5) Tilsagnsmodtager: Den juridiske enhed, der modtager og videreudbetaler støtten fra Klyngeprogrammet 2025-2028 fra Erhvervsstyrelsen.